
01/09/2025 0 Kommentarer
Ro på - meditation, ro og tro
Ro på - meditation, ro og tro

”Ro på”.
Vi mennesker er sat i verden med en stor grad af frihed og valgmuligheder. Hver dag træffer vi valg og har høje forventninger til os selv, til hinanden og til den måde, vi forvalter verden og tilværelsen på. Men der er også meget larm, både i det ydre og i vores indre. Og vi oplever både, at tingene lykkes for os, og at vi ind imellem fejler. "Alle skuffer over tid" synger Minds of 99. Man kan få brug for at trække sig lidt tilbage fra hverdagens her-og-nu, og at gå ind et sted, hvor der er plads og højt til loftet, for at finde fodfæste og navigere videre i livet.
I kirken kan vi få ro på, skuldrene ned og turde hvile i at være stille og lytte. Troens tekster får os til at erkende dybere og gør vores livsrum større.
Vi vil i fællesskab få åndedrættet under kontrol, lytte til musik og til tekster, som vi kan meditere og reflektere over.
Hver gang vil vi have en tematisk rød tråd som taknemmelighed, skyld, nærvær, længsel, tvivl, fællesskab.
Vi mødes i Kapitelsalen følgende onsdage fra 16.30 - 17.00 på følgende datoer: 20.08, 03.09, 17.09 og 03.10.
Kom gerne lidt før 16.30 og nyd en forfriskning i glasgangen. Alle er velkomne.
Henvendelse med spørgsmål eller andet til sognepræst Simon Jylov eller til udvalgsmedlemmerne Henriette Andersen og Ida Marie Krogh Skau.
Kommentarer