Aftensang i Løgumkloster Kirke
Der er aftensang for alle Løgumkloster Kirke hver mandag til lørdag kl. 17.30 – 18.
Løgumkloster Kirke er den eneste kirke i Danmark, der har aftensang året rundt. Traditionen går tilbage til klostertiden.
Aftensangen ledes i dag af personer fra byens forskellige foreninger og institutioner.
Om onsdagen er der altergang, som varetages af kirkens præster eller Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter.
Aftensangen ledes af repræsentanter fra byen (mandag), Løgumkloster Højskole (tirsdag), Løgumkloster Refugium (torsdag), Indre Mission/Luthers Mission (fredag) og menighedsrådet (lørdag). Onsdag ledes aftensangen enten af sognepræsten eller en præst fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.
Tag gerne børn og gæster med!
Aftensangens forløb
Aftensangens forløb
Der er aftensang mandag til lørdag kl. 17.30 – 18 i Løgumkloster Kirke.
Aftensangens forløb (med undtagelse af onsdag)
Præludium
1. salme
Læsning og bøn
2. salme
Velsignelse
Postludium
Onsdag er der altergang efter 2. salme, hvorefter salme nr. 3 synges. Der fortsættes onsdag ligeledes med velsignelse og postludium.