Vielse i Løgumkloster kirke
Kirkebrylluppet
Et kirkebryllup er juridisk gyldigt på samme måde som en vielse på rådhuset. Men et bryllup i kirken foregår som en gudstjeneste med bønner, salmer, bibellæsninger, en vielsestale og velsignelsen. Et kirkebryllup handler altså også om kristen tro, håb og kærlighed.
et kirkebryllup kan være stort eller småt. Det kan være som I gerne vil at det skal være. Under samtalen taler vi om, hvordan I godt kunne tænke jer, at lige præcis jeres bryllup skal være.
Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab
I kirken kan man også få en velsignelse af det ægteskab, som blev indgået på rådhuset eller et andet sted, men som blev gennemført af en statslig medarbejder.
Måske jeres tilværelse har ændret sig eller måske I blot har lyst til at fejre kirkeligheden igen, men denne gang under større eller andre rammer, så kontakt os og hør mere om mulighederne i Løgumkloster kirke.
Kobber- sølv- guld- eller diamantbryllup
I kirken fejrer vi også de store begivenheder i livet. På jeres mærkedage er I således meget velkomne til at komme i kirke og markere jeres vielsesdag endnu engang. Dette foregår ved en smuk og enkel gudstjeneste, hvor I, sammen med jeres venner og familie, kan markere det ja og den kærlighed I gav til hinanden anden den første gang.
Alt det praktiske
Aftal vielse med præsten i god tid, inden den skal foregå - I kan skrive på Løgumkloster@sogn.dk eller SIJY@km.dk eller I kan ringe på 74744747
I skal udarbejde en vielsesanmeldelse - Den kan downloades her
Der skal laves en plan for de øvrige forberedelser sammen med præsten. Dette foregår under samtalen.
Der skal indhentes en prøvelsesattest, som kan findes på her på borger.dk