2.pinsedag
Pinsevandring fra Vongshøj til Løgumkloster Kirke
Pinsevandring
Sammen med Bedsted arrangerer vi igen i år 2. pinsedag en fælles friluftsgudstjeneste i Løgumkloster – og forud for det en pinsevandring for de morgenfriske.
Vi mødes inden solopgang på Vongshøj, hvor vi synger solen op.
Efter morgensang og en kop morgenkaffe, går vi først til Nr. Løgum Kirke, og videre til Løgumkloster Kirke. Turen er på ca. 8 km. Her er der igen morgenkaffe.
Der er fælles buskørsel til Vongshøj fra Løgumkloster Kirke kl. 4.30. (Husk tilmelding til Heine Holmgaard Heih@km.dk/21774493 - eller her på hjemmesiden).
Det er også muligt først at komme til gudstjenesten i Løgumkloster kl. 9.00. Gudstjenesten holdes på kirkegården nord for kirken (pilgrimshaven).