Koncert -Flensborg Bach-Chor Bachs H-mol messe

Koncert -Flensborg Bach-Chor Bachs H-mol messe

Koncert -Flensborg Bach-Chor Bachs H-mol messe

Fredag 30. maj 2025, kl. 19:30
Kirken, Slotsgade, 6240 Løgumkloster
150 kr.

Koncert i Løgumkloster kirke fredag d. 30 maj 2025 kl. 19.30 med Johann Sebastian Bach: H- mol messe. Det bliver et brag af en koncert når Flensburger Bach-Chor, Barokorkesteret Concerto Farinelli, solister og dirigent Matthias Janz opfører dette storslåede værk

Pris 150 kr. Billetter kan købes ved indgangen eller ved dette link: https://flensburger-bach-chor.reservix.de/p/reservix/event/2366805

Flensburger Bach- Chor fejrer i dette år 50 års jubilæum med deres dirigent, Mathias Janz. Koret består af omkring 80 sangere og er, ligesom dets dirigent, kendt langt udover Flensborgs bygrænser, hvor koret har opført mange betydningsfulde korværker i ind og udland. Sammen med Mathias Janz blev koret i 2013 hædret med Brahms- prisen af Brahms Gesellschaft Scleswig -Holstein.  I alle årene har koret og dens dirigent også medvirket ved talrige koncerter, særligt med Sønderjyllands Symfoniorkester, både syd og nord for grænsen. 

Således er Flensburger Bach-Chor meget glade for at kunne fejre 50 års jubilæet sammen med Mathias Janz, med opførelsen af Bachs H- mol messe i Løgumkloster kirke.

J.S. Bachs H- mol messe betegnes som en genistreg, der opsamler hele mesterens virke som kirkemusiker, hvor sangsolister, kor og orkester smelter sammen og forener det jordiske med det guddommelige. Bach fornemmede nok at hans tid var ved at rinde ud, da han arbejdede på sin messe i 1740`erne. Derfor blev værket en opsummering af hans lange livs musikalske landvindinger. Et musikalsk testamente over den store komponists genialitet. Bach nåede aldrig selv at høre storværket klinge i sin helhed, men ved uropførelsen mange årtier senere betegnede kritikere værket som "Mesterstykket fra den største af alle inden for den harmoniske kunst". 

Kor: Flensburger Bach- Chor

Orkester:  Concerto Farinelli, med historiske instrumenter.

Solister:

Hanna Zumsande, sopran

Juliane Sandberger, alt

Florian Sievers, tenor

Daniel Ochoa, bas

Dirigent: Mathias Janz

Koncerten indledes med kort festtale af tidl. Generalkonsul Henrik Becker-Christensen.

 

 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Slotsgade 11, Løgumkloster. DK
præst : 7474 4747
kontor : 7474 5240

vedrørende kirkelige spørgsmål: loegumkloster.sogn@km.dk
øvrige: 9045-kirketjener-loegumkloster@km.dk
CVR.: 56316418