Koncert med Brønshøj Kirkes Pigekor

Koncert med Brønshøj Kirkes Pigekor

Koncert med Brønshøj Kirkes Pigekor

Tirsdag 31. marts 2026, kl. 19:30
Kirken, Slotsgade, 6240 Løgumkloster

Koncert i Løgumkloster Kirke 

Tirsdag den 31. marts 2026 kl. 19.30 med Brønshøj Kirkes Pigekor

Korarbejdet for børn og unge ved Brønshøj Kirke begyndte for 25 år siden da kirkens nuværende organist (siden 1998) Bente Kiil Toftegaard tog initiativ til at starte kor­arbejdet. I årenes løb har mere end 200 børn sunget i koret og det er blevet en stor del af kirkens liv. Der er nu to kor ved kirken nemlig Brønshøj Kirkes Børnekor (fra 8-11 år) og Brønshøj Kirkes Pigekor bestående af ca. 40 piger (fra 11 år – 18 år). Bente Kiil Toftegaard (tidl. Sørensen) var fra januar 1994-september 1998 organist assistent i Løgumkloster Kirke og stod også der for korarbejdet for børn og unge. Hun glæder sig nu til at vise Brønshøj Kirkes Pigekor den smukke kirke.

Koret arbejder med sang, og at udvikle sangstemmen, og lidt hørelære/nodelære bliver der også tid til. Fællesskab, sangglæde og dygtiggørelse af den enkelte korsanger er nogle af nøgleordene i arbejdet med koret. Bente lægger vægt på at det er et både ambitiøst og hyggeligt kor.

Koret synger et blandet repertoire både acapella og akkompagneret musik med hovedvægten på det klassiske. Koret har flere gange medvirket ved op­førelser af større klassiske værker bla. Händel’s Messias, Fauré’s Requiem, og Bach’s Mattæus-passion. Koret tager på længere korrejser ca. hvert 2. år og har tidligere besøgt Færøerne, Sverige, Letland, New York, Prag og Norge. Denne tur går i anledning af korets 25-års jubilæum går til Sønderjylland, Flensborg og Hamborg.

Korets faste akkompagnatør er Mads Damlund, uddannet fra Musikkonservatoriet som både pianist og organist. Mads er ansat som organist ved Brønshøj Kirke og har flere års erfaring med at akkompagnere Pigekor i ind- og udland.

Repertoiret på korets rejser afspejler altid flere sider af dansk kormusik med kendte komponister som bla. Carl Nielsen, N. W. Gade, C. E. F. Weyse. 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Slotsgade 11, Løgumkloster. DK
præst : 7474 4747
kontor : 7474 5240

vedrørende kirkelige spørgsmål: loegumkloster.sogn@km.dk
øvrige: 9045-kirketjener-loegumkloster@km.dk
CVR.: 56316418