25/08/2026 0 Kommentarer
Koncert med Vokalensemblet Dopplers og violinisten Andreas Bernitt
Koncert med Vokalensemblet Dopplers og violinisten Andreas Bernitt

Onsdag d. 23. september kl. 19.00
er der koncert i Løgumkloster Kirke
Titlen er: ”NORD”
De medvirkende er vokalensemblet Dopplers & violinist Andreas Bernitt.
De skriver således om baggrunden for koncerten:
“Årets hjul er endnu engang drejet en hel omgang - og mørket genvinder for en tid magten over lyset - vi samles inden døre, lytter og synger sammen, mens vi venter lysets tilbagekomst”.
Koncerten NORD beskriver naturens og livets cyklus i et nordisk klangunivers. Musikken veksler mellem ensemblets originale kompositioner og folkemusik, og knytter sig til naturelementerne: vand – ild – jord – luft. Teksterne er på de nordiske sprog.
Om de optrædende:
Dopplers er et vokalensemble dirigeret af Astrid Vang-Pedersen. Ensemblet arbejder målrettet med at skabe særlige koncertoplevelser med publikumsinddragelse og medrivende sceneoptræden i kraft af koreografier og fortælling.
I efteråret 2021 udgav Dopplers CD'en NORD med egne kompositioner samt folkemusik fra Norden.
Andreas Bernitt er en unik violinist uddannet fra solistklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Bernitt komponerer, improviserer, spiller klassisk repertoire, folkemusik og pop/rock. Han er initiativtager til en række innovative musikprojekter, udgivende kunstner i eget navn samt skaber af musik til flere balletter opført på b.l.a. Det Kongelige Teater i København.
Koncerten er arrangeret af FUV.
Der er gratis entré.
Kommentarer