27/10/2026 0 Kommentarer
Fernisering af udstilling i Dormitoriet
Fernisering af udstilling i Dormitoriet

Henriette Muus, kunstner, journalist og forfatter, er født i Danmark, men har i lange perioder boet i Frankrig, Italien og Tyskland. Hun vendte tilbage til Danmark og blev ansat i Danmarks Radio. Derefter arbejdede hun 10 år som politisk medarbejder på Christiansborg.
I 2005 udkom hendes digtsamling ”I min jagt på i morgen har jeg udskudt i dag”, og 2014 udkom ”Imellem mine dybeste tanker”, digte og akvareller som kredser om livet med dets mange facetter.
I 2020 begyndte Henriette at arbejde med bibelske motiver.
Når LYSET i billederne spejler de guddommelige glimt af det himmelske.
"Jeg vil gerne male lyset frem og give betragteren tid og lyst til eftertanke, derfor valgte jeg at bevæge mig ind i biblens univers. Jeg ønsker at male lyset frem, og fokusere på noget som er større end os. Billederne er malet med tanken på at de ændrer sig med lyset, som livet ændrer sig, men at de altid har lyset i sig, som lyset i troen.
Jeg vil gerne have at man bruger tid på at se på billederne fra flere vinkler, og den tid man bruger på det er forhåbentlig også et kig ind i en selv "
Henriette har udover Danmark udstillet i Amsterdam, London og Paris, samt haft et tæt samarbejde med den engelske forfatter Fay Weldon.
Læs mere om Henriette Muus på:
Hjemmeside: Https://henriettemuus.dk
Kommentarer